Erik Swiatek

Hvem:
Min dåbsattest siger at jeg er 71 år, mine åndsevner, engagement og ønske om stadigvæk at være en aktiv del af samfundet og det politiske liv i Køge Kommune siger, at jeg er klar til endnu en byrådsperiode.

Jeg er gift med Elise (i 46 år). Jeg er beriget med 2 voksne børn og 2 pragtfulde børnebørn. Jeg bor i Borup, nærmere bestemt i Nr. Dalby.

Politiske og faglige arbejde:
Jeg har været aktiv i socialdemokratiet siden jeg i 1967 meldte mig ind i Frit Forum. Var fra midt 70’erne og indtil 2002 aktiv på diverse poster i organisationen. Herudover har jeg været fagligt aktiv i både HK og PROSA, forbundet af it-professionelle.

Byråds og kommunalbestyrelsesarbejde:
Jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen i Skovbo Kommune i 2001 og har siden da siddet i Kommunalbestyrelsen i Skovbo kommune og Byrådet i Køge Kommune.
I denne periode har jeg bestredet poster i:
Kultur og Idrætsudvalget: Formand fra 2007 -> 2013
Teknik og Ejendomsudvalget / Ejendom og Driftsudvalget / ETK: Formand fra 2018 (->).
Samt i bl.a.: Socialudvalget, Børneudvalget, Skoleudvalget og Marinaudvalget.

Jeg genopstiller da jeg mener jeg har mere at bidrage med i den fantastisk spændende udvikling Kjøge Kommune i øjeblikket gennemgår og som jeg har været en aktiv del af.