Det værdifulde skal med videre

Af Pernille Sylvest, gruppeformand for Socialdemokratiet

Min far på 81 år har fået en herlig ny udsigt. Fra sit nye hjem på Højelsevej i Lille Skensved kan han følge byens børn på vej til og fra skole, hundelufterne og dem, der står af og på bussen til Køge.

Efter næsten 40 år på Ejbyvej i Ejby er han flyttet i et tofamilieshus med min lillebror og hans familie. Nu har han tre af sine børnebørn helt tæt på. De har hver deres bolig og indgang, men kort vej til en snak og en hjælpende hånd. Det er der noget rigtig fint ved.

Flytningen har fyldt en del af efteråret. Min far har selv taget en stor del af slæbet, og resten af familien har hjulpet til. Efter så mange år er der meget at sortere. Nogle ting er lette at give videre. Andre vækker minder og kræver tid.

Selvom man glæder sig til det nye, kan det være vemodigt at sige farvel til det gamle. Det tror jeg, mange kender.

Det har fået mig til at tænke på, hvad forandringer gør ved os. Når selv en flytning, man selv har valgt, kræver omtanke og tid, skylder vi som politikere også at gøre os umage, når vores beslutninger ændrer andres hverdag. En forandring er ikke nødvendigvis en forbedring. Derfor skal vi forberede os ordentligt og følge op på, om borgerne kan mærke de forbedringer, vi lover.

Det nye flertal i Køge skal selvfølgelig kunne sætte retning. Men når vi ændrer kurs, har vi også ansvar for kommunens eksisterende aftaler og samarbejder.

Det viser debatterne om Køge Festuges fremtid og afviklingen af erhvervsfonden Connect Køge. Begge steder har mennesker gennem mange år lagt kræfter i at skabe noget sammen. Derfor er det forståeligt, at nogle oplever forandringerne som et tab.

Man kan godt finde et nyt sted eller lave en ny organisation. Men relationer og tillid tager tid at opbygge. Usikkerhed om et fællesskabs fremtid kan skabe utryghed. Det skal vi tage alvorligt.

Vi behøver ikke være enige om alting. Men når vi mødes i udvalgene og kommunalbestyrelsen, skal der være plads til at blive klogere og finde bedre løsninger sammen. Det kræver, at vi er villige til at lade os påvirke af hinandens argumenter.

Vi skal også lytte til dem, der bruger fællesskaberne, og dem, der bliver berørt på andre måder. I Festugens tilfælde gælder det også naboerne. Deres hverdag skal også fungere.

Vi har i årets løb stillet kritiske spørgsmål og taget debatterne. Det fortsætter vi med. I 2027 vil vi i Socialdemokratiet også give vores egne forslag mere plads og fortsat invitere borgere og foreninger med i arbejdet. Vi vil tage udgangspunkt i det, de savner i hverdagen, og følge op på, hvordan eksisterende aktiviteter og samarbejder kommer videre.

Min far er flyttet ind, men det tager tid at finde sig til rette med nye vaner og rytmer. Familien er tæt på. Det er jeg rigtig glad for. Og det ved jeg, at han også er.

Den omtanke, vi har forsøgt at lægge i hans flytning, synes jeg også, vi skylder hinanden, når vi forandrer vores kommune.