Hans Sørensen

Hej! Hans Erling Sørensen er mit navn. Jeg er 46 år og har boet i Køge Nord de seneste 11 år. Jeg er født og opvokset på Frederiksberg. Jeg er født ind i en rigtig socialdemokratisk familie, hvor politik flittigt blev diskuteret i hjemmet og alle andre steder.
Jeg arbejder som turistbuschauffør på 5. år, men er oprindeligt uddannet kok. Jeg har endvidere også læst på lærerseminariet.
Det der motiverer mig til nu at stille op som kandidat til kommunevalget er at jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for mest mennesker.
Mine interesseområder inden for politik er bla:
Kulturområdet: fordi jeg i mange år har spillet teater og sunget og derudover har været i spejderbevægelsen siden barnsben.
Ældreområdet: har altid haft dette interesseområde, da jeg gerne vil hjælpe nogle af dem der tiltider har det hårdest, men også dem der har medvirket mest til opbygningen af vores velfærdssamfund. Og derfor fortjener den bedste behandling.
Transportområdet: fordi jeg gerne vil arbejde med at få vores vejnet og offentlige transport til at fungere optimalt.
Privat er jeg gift med min filippinske kone på 8. år. Og har desværre ingen børn endnu.
Mange tak for opbakningen.