Per Bach Laurtisen

Mit navn er Per Bach Lauritsen og jeg er beboerformand i Karlemoseparken i Køge.
Jeg arbejder som trafikkoordinator i Lokalbus i Køge og i min fritid er jeg Chef for Marinehjemmeværnsflotillen i Køge.

Min far var jyde og jeg er derfor opdraget med at et ord er et ord og at man står ved hvad man siger og gør.
Lederegenskaber, samarbejdsevner samt et godt menneskesyn er min force.

Jeg har nøje overvejet mit kandidatur til Køge byråd for Socialdemokratiet og har konkluderet at jeg har appetit og mod på mere end det alene at være lyttende medlem. Jeg mener, at jeg kan gøre en forskel i Køge byråd. Jeg vil derfor gerne have mulighed for direkte at vise og gøre den forskel…

For Uanset hvem vi elsker, hvad vi tror på eller hvordan vi ser ud, skal vi alle ha´ et godt liv og det er vores omgivelser med til at skabe…

Derfor vil Jeg bruge min indflydelse på at værre med til at fremtidssikre at Køge kommune bliver et trygt og dejligt sted at være og værre med til at gøre Køge by og dennes Boligområder trygge og dejlige at bo i under forhold og økonomiske rammer vi alle kan stå inde for.

Jeg vil gerne være med til at sætte retning og forme fremtiden for Køge kommune.

Jeg vil bakke op om det arbejde som det nuværende byråd har gennemført og jeg vil være med til at videreføre fastsatte missioner og visioner ud i fremtiden, men jeg vil også være med til at skabe nye. Jeg kan, vil og tør sætte retning.

Jeg har holdning og kant.

Jeg vil arbejde ud fra mit menneskesyn om altid at behandle hinanden ordentlig og sætte mennesker før systemer.

Jeg vil ikke nævne specifikke områder, der ligger mig nærmere end andre, men vil gerne generelt arbejde for at der altid træffes gode beslutninger og med et højt informationsniveau.

Jeg er særligt optaget af, i alle mine gøremål, at være tæt på mine medmennesker. Her er det væsentligt for mig, at jeg er ude blandt borgere for at mærke, se og opleve, hvad det er der rører sig og fylder hos dem. Dette sådan, at jeg over for øvrige, kan fremføre mit syn på fremtidige strategier ud fra de mest meningsfulde grunde og reelle behov.

Også det der rører sig rundt i Danmark skal vi fremover følge nøje, Det er vigtigt, at vi har et byråd, der har nogle muskler og kan gøre en forskel. Der sker så mange ting, i verden der har en indflydelse på vores hverdag, og der skal vi være på forkant.

Og kan jeg være med til at påvirke at vi er det, så er det det jeg vil …

Se min videopræsentation her!